Pavillon

Eges have

Pavillonen

- og den gamle skov

I den øverste del af haven var der indtil efterår 2014 det, vi kaldte "skoven". Et kæmpestort kastanjetræ, et bøgetræ, en ahorn og en bakke med efeu havde fået lov til at passe sig selv i mange år. Desværre blev vi nødt til at fælde træerne, så vores nabo kunne få lidt sol på terassen og det gav jo nogle udfordringer. Dels var det en del af haven, som vi aldrig havde gjort noget ved og dels så det ud som efter et bombeangreb, da træerne var væk, så vi blev nødt til at gøre noget.

Faktisk er det den del af haven, der ligger højest - 12 meter over det laveste punkt - og man har en ret god udsigt over byen og helt hen over Øster Ådal. Valget faldt på en træpavillon som grundelement, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten. Pavillonen skulle samles, males og indrettes og herefter skulle bakken plantes til.

Langs trappen er det hovedsageligt forskellige former for mynte, rosenskovmærke og torskemund. Mynten giver en fantastisk duft, når man lige strejfer den på vej op. Planen var så, at bakken skulle plantes til med høstanemoner, men det gik vi fra igen. I stedet er der plantet græsser, solhat og fingerbøl. Selvfølgelig kan vi ikke holde os til 3 slags planter, så rasleblomst, enkeblomst, alunrod og allium har også fundet en plads. Nu må vi se, hvordan bedet udvikler sig.

Udsigten fra pavillonen over mod byen. Det store drivhus ses nede til højre i billedet.

 

Pavillonen er indrettet i blåt og hvidt. Væglampetterne er gamle stegefade, som vi har boret hul i og forsynet med lysearme fra Panduro. Det meste af indretningen er Ikea, selvbyg og en spand maling. Faktisk er det blevet det sted, hvor vi oftest sidder og får en kop kaffe.

Lanternerne er fra Ikea - peppet op med lidt genbrugsfund. Den muselmalede tallerken i spidsen af taget holder gardinerne på plads.

Lamperne kan hejses op og ned alt efter behov og humør.

Nedenfor bakken lå så et stykke, som vi ikke rigtig kunne få til at blive til noget i første omgang. Der var en sti, men den førte ingen steder hen. Det problem blev løst ved at sætte et stort spejl op på muren ind til naboen og at bygge en pergola, så det ser ud som om stien fortsætter. Den hvide rose, der er plantet ved pergolaen og som gerne skulle dække den om nogle år, er Guirlande d'Amour. Der er også plantet 2 søjlebøg med mørkt løv for at give lidt højde igen.

Dette bed viser tydeligt, hvordan "skoven" så ud og det er det eneste, der er bevaret. Bag kastanjehegnet lægger vi grene og afklip og her bor vores pindsvin og gærdesmutten bygger sin rede her.

Torskemund med sin fantastiske blå farve

Udsigten fra pavillonen mod City Syd og Øster Ådal. Syrenerne skal holdes nede, så kighullet ikke bliver lukket til

Foran syrenerne er der plantet en ligusterhæk. Mellem hækken og syrenerne er der en meter og her kan vi gemme haveaffald uden at det generer.

Sensommer

Fra august dominerer solhattene på bakken. De kan være noget vanskelige, da de absolut ikke bryder sig om vintervæde. Med andre ord skal de have et ekstremt godt dræn for at overleve.

Det har de heldigvis på bakken og her trives rasleblomst i skøn forening med dem.